top of page

Messetøj / Reception beklædning ~ vi har sans for detaljen og vi klæder os også med tøjet til hverdag, så vi er sikre på, at tøjet holder hvad det lover. Vi har tøjet til enhver lejlighed og vi finder garanteret også noget til Jer som passer.

Se vores 2 film, som ligger som de 2 første billeder...

 

Tips til casual business stil

Afslappet og professionel på samme tid

Det er ikke nært så vanskeligt at klæde sig business-like og samtidig holde en casual stil, som mange går og tror. Men der er selvfølgelig nogle grundregler, der bør følges, for at udstråle professionalisme i en afslappet stil.

På siden her, skitserer vi nogle forskellige stilarter, der er velegnede til en casual dag på kontoret. Farver og mønstre er naturligvis op til enhvers egen smag, og det er ligeledes helt frit valg til at vælge den stil, der passer bedst til din egen stil, profession og kontorets dresscode.

Den store forskel mellem habit og smoking

Er du nogensinde blevet inviteret til en fest eller sammenkomst, hvor du er i tvivl om, hvad du skal tage på? Hvad betyder udtrykket ”Black Tie” og ”Galla”? Kan man så komme i jakkesæt eller skal der mere til?

Dresscodes er jo egentlig til for at gøre livet nemmere for enhver gentleman – men det kan ofte være svært at hitte rede i, hvad der er rigtigt og forkert.

Klædt på til fest

Bliver man inviteret til bryllup, kan det være at der medfølger en dresscode.
I dag er man ved de fleste bryllupper rimeligt godt dækket ind med et flot jakkesæt, men man ser mere og mere, at der i invitationen står ”smoking”, ”Black tie” eller ”ceremony”. I så fald er der ingen vej uden om en smoking.

Hvis der ønskes ”White tie” eller ”galla”, hedder påklædningen for herrernes vedkommende kjole og hvidt eller uniform. Kjole og hvidt, er det mest formelle antræk indenfor herregarderoben. Det består af smokingbukser, kjolejakke med skøder samt hvid vest og hvid butterfly.

Bukser med egenskaber

For at fuldende oplevelsen af dine Sunwill bukser, bruger vi meget tid på at udvælge de rigtige metervarer og overveje, hvilke egenskaber bukserne skal have.

Nogle metervarer har allerede nogle egenskaber i kraft af de fibre der indgår i metervaren. F.eks. har metervarer, der indeholder hør, et afslappet udtryk mens metervarer der indeholder elastan er strækbare. Andre metervarer vælger vi at forædle ved at tilføre dem nogle egenskaber. Dette kan gøres f.eks. i farveprocessen, ved en mekanisk proces inden stoffet væves, ved en efterbehandling af stoffet eller af de færdige bukser – eller på mange andre måder. Egenskaberne kan kombineres på kryds og tværs, og der kommer hele tiden nye muligheder.

Vi udvælger nøje de forskellige metervarer og kombinerer dem med forskellige teknikker for at opnå netop de specifikke egenskaber, der er brug for i de enkelte bukser.

 

Herunder kan du læse om et udpluk af de egenskaber, vi bruger for at gøre Sunwills bukser helt unikke.

 

Bomuld

Ved at bruge metervarer, der indeholder bomuld opnår man et mere afslappet udtryk end man kender det fra uldbukser.
Bomuld er et behageligt naturmateriale, der er behageligt i brug og giver en god komfort.

Hør

Metervarer der indeholder hør giver et afslappet udtryk på bukserne.
Hør er et naturmateriale, hvorfor bukserne føles behagelige og får et særdeles flot udtryk.

Coloursafe

Coloursafe-teknologien er en farvemetode, der sikrer holdbare farver.
Stoffet forberedes og behandles inden det farves, hvilket resulterer i intensive mørke farver.
Farverne falmer ikke, og bliver heller ikke grå - selv efter mange vaske.

Pima bomuld

Pima bomuld er en af verdens bedste bomuldskvaliteter og følger lige efter egyptisk bomuld og supima bomuld.
Pima bomuld har ekstra lange fibre og er derfor ideel til fremstilling af luksushåndklæder, lagner og ikke mindst bukser. Pima bomuldens fibre er med en gennemsnitslængde på over 3,66 cm længere end normale fibre, hvilket gør Pima bomuld ekstra slidstærk og giver længere levetid.
På grund af pima bomuldens meget fine struktur, kan flere fibre blive spundet sammen til en tråd og den fintvævede Pima bomuld giver derfor stoffet en rigtig flot optik og en ekstra blød komfort.

  • Høj slidstyrke og holdbarhed

  • Ekstra blød komfort

  • Flot optik

  • Mindre tendens til at krølle

Stræk

Hos Sunwill lægger vi stor vægt på komfort. Alle vores modeller er udviklet, så de har en behagelig pasform, og der er stræk i langt størstedelen af vore metervarer.

Stoffets egenskab til at strække sig kommer fra fibre, der er vævet ind i stoffet sammen med de øvrige fibre. Disse fibre gør, at stoffet bliver yderst fleksibelt og dermed komfortabelt. Desuden har de elastiske fibre den egenskab, at de finder tilbage til deres oprindelige form efter de har været strakt ud. Dette bevirker, at bukser med stræk holder formen længere.

Thermo

Thermo-metervarer ligner til forveksling almindelige metervarer – men kun på ydersiden. På bagsiden er de forsynet med et blødt materiale, der har en god isoleringsevne.

Ved at vælge Sunwills Thermo-bukser er du garanteret et par bukser, der sørger for, at du kan holde varmen. Bukserne leder nemlig fugten væk fra kroppen, så du holdes tør og varm.

Traveller

Det første indtryk er vigtigt. Ved ethvert forretningsmøde er det meget vigtigt at sende de rigtige signaler lige fra starten. Og din påklædning er af afgørende betydning. Selvom krøllet og nusset tøj måske ikke ligefrem kan ødelægge en handel, vil det bestemt ikke hjælpe med at få den i hus.

Det er dog ikke altid lige nemt at nå frem til et møde med det nystrøgne look intakt, når du skal gennem den tidlige morgentrafik i taxa eller med tog, på en lang og ikke altid behagelig flyvetur med tilhørende forsinkelser i tolden, eller bare skal overleve udfordringen at komme til et møde i midtbyen.

Derfor har vi udviklet Traveller® – en eksklusiv blanding af uld (43%), polyester (53%) og Elastane Lycra® (4%), der beholder det glatte og nypressede udseende, uanset om du har rejst 10 km eller 10.000 km.

Vand- og smudsafvisende

For at gøre hverdagen lettere, er nogle af vores metervarer behandlet med en vand- og smudsafvisende finish. Denne behandling gør at væsker, der spildes på bukserne blot preller af uden at sætte sig i stoffet.

På denne måde undgår du pletter på bukserne – og samtidig er du med til at skåne miljøet, da du således kan spare på tøjvasken.

Uld-look

Selvom vores uld-look-bukser ikke indeholder et eneste gram uld ligner de en flot opkradset uldbuks. Normalt ville man bruge en uldbuks sammen med en blazer – men med Sunwills uld-look-bukser får du samme look og har stadig den behagelige og afslappede følelse som et par bomuldsbukser normalt giver.

bottom of page